Arkiv | september, 2010

Halløj i klosteret

2 sep

For godt et år siden fortalte jeg her på bloggen om at jeg havde deltaget i et par ph.d.-kurser hen over sommeren.  Og sandelig om ikke det samme har været tilfældet denne sommer. Om sommeren er der jo ikke regulær undervisning på universiteterne, og det giver mulighed for at anerkendte forskere kan drage på turne med deres undervisning i udlandet.

Det første kursus jeg deltog i foregik på et kloster (!) i Tyskland, og løb fra d. 13. til d. 21. august. Kursets titel var Incentives and Behavioral Economics, og det dækkede meget godt indholdet. Første del af kurset underviste Eyal Winter som er økonomiprofessor med speciale i teoretiske incitamentsmodeller. Winter er leder af Center for the Study of Rationality ved Hebrew University, og det kunne i den grad mærkes på hans forskning. Mens forskning inden for behavioral economics (det kommer vi til) gerne henter forklaringer i psykologien på fænomener der ikke umiddelbart passer med standard økonomisk teori, var Winter meget optaget af at holde sig til den basale økonomiske teoretiske værktøjskasse og forklare alt med rationel egennyttemaksimerende adfærd.

Et godt eksempel, som jeg tidligere har diskuteret på disse sider, er crowding out effekter – altså den observation at en øget (monetær) belønning på et område, undertiden kan lede til en reduktion i agenters indsats i stedet for en forøgelse, som standard økonomisk teori ville tilsige. Frey’s motivation crowding teori, forklarer dette med at agenter kan opfatte et økonomisk incitament som styrende/kontrollerende, og reagere negativt herpå. Incitamentet fortrænger den indre motivation, og der kan undertiden observeres et fald i indsats efter belønningen er introduceret. Den forklaringsmodel trækker klart på indsigter fra psykologien, og er jo meget besnærende, men Winter havde et bud på en anden forklaring.

I en situation hvor agenter arbejder på et projekt i et team og udfører sekventielle opgaver, og hvor projektets succes afhænger af den fælles indsats, kan det at principalen øger belønningen for begge agenter føre til at nogle af agenterne efterfølgende reducerer egen indsats i bevidstheden om at de andre agenter nu helt sikkert vil arbejde. Winter kalder dette Incentive Reversal og beskriver det selv således:

Suppose that under the low set of incentives agent i finds it rational to exert effort only when he observes some of his peers doing so, but under the high set of incentives he would choose to exert effort regardless of his peers’ actions. In such a scenario the increase of incentives on part of agent i may rationally decrease the willingness to exert effort on the part of those whom he observes. If effort becomes a dominant strategy for agent i those whom he observe lose the endogenous incentives imposed by agent i. Consequently, the set of players exerting effort in equilibrium can shrink dramatically. (Winter, 2007, p. 1-2)

I teoretiske modeller er der naturligvis altid en række forudsætninger der skal være opfyldt for at resultaterne holder, og man kan altid diskutere rimeligheden i disse, men under alle omstændigheder synes jeg det er meget forfriskende at se en forklaringsmodel der holder sig til standard teoriapparatet. En anden af Winters ideer var rationelle følelser, som nok er at trække apparatet lidt for langt til min smag, men en interessant var det da at høre om. Her er en oversigt over de temaer Winter gennemgik, samt litteraturen.

Til kursets anden del havde arrangørerne hentet Uri Gneezy som nok er mr. spændende-eksperimenter-i–behavioral-economics. Gneezy har været dygtig til at få publiceret en række eksperimenter (både laboratorie- og felteksperimenter) hvor han påviser resultater som ikke umiddelbart kan forklares ud fra de klassiske antagelser om  rationelt nyttemaksimerende individer. Et kendt eksempel er børnehaven i Jerusalem som indførte en bøde for at hente børn for sent og så faktisk oplevede en stigning i antallet af for sent hentede børn.

I sine diskussionsafsnit er Gneezy  ikke bange for at trække på psykologiske forklaringer, men det der slog mig under hans forelæsninger er, at han ikke gør noget for at sandsynliggøre at forklaringen så rent faktisk også skal findes her – han påviser snarere en anomali og afstår så ellers fra at undersøge hvad den kan skyldes. For at vende tilbage til crowding  eksemplet, Så diskuterer Gneezy i børnehaveeksperimentet at mulige forklaringer er at forældrenes indre motivation for at hente deres børn til tiden blev crowded out. En anden forklaring kan være  at den før inkomplette kontrakt i forhold til at hente børn for sent nu blev gjort komplet – forsinkelsen fik en pris, som forældrene i mange tilfælde var villige til at betale. Gneezy’s bidrag var at påvise anomalien  (vi ville forvente færre for sent hentede børn efter bødestraffens indførelse), at diskutere mulige årsager, men ikke at søge at sandsynliggøre hvilken forklaring der er mest dækkende.

Kombinationen af Winter og  Gneezy var helt fremragende fordi der i flere tilfælde var tale om to perspektiver på den samme sag, og kurset var, efter min mening meget vellykket.

Ugen efter stod den på mere indlæring, denne gang i Oslo. Her har universitetet en aftale med en kendt teoretiker inden for Sundhedsøkonomi – Ching-to Albert Ma. Ma har blandt andet arbejdet  med teoretiske modeller for sammenhængen mellem aktivitetsbaseret finansiering og kvalitet, som jeg også har, og det var derfor spændende at få muligheden for at diskutere med ham. Kurset var rigtig godt, omend mindre intensivt end det første. Ma gennemgik en række papirer om incitamenter indenfor sundhedsøkonomi. Det foregik typisk på den måde at han havde nogle håndskrevne noter som jeg forestiller mig han engang har brugt som noter til at skrive på tavlen efter. Nu havde han imidlertid taget konsekvensen af de sikkert mange gentagelser og bare scannet de håndskrevne noter ind. Dem viste han så på projektoren og bruge en laserpointer til at vise hvor han var. Det kan selvfølgelig opfattes som en lidt tilbagelænet forelæsningsstil, men det havde den store fordel at vi fik en nøjagtig kopi af hans gennemgang af papirerne elektronisk. Desuden kan man sige at det gav ham tid til at fokusere på fortolkningen af resultaterne, og jeg fik i hvert fald meget ud af kurset.

P.S. Trofaste læsere  vil bemærke ny titel og layout på siden. Det afspejler en præcisering af projektets formål som man kan læse mere om i den nye projektbeskrivelse der findes her.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.