Takststyring af den offentlige sektor

Der har været stilstand på bloggen et stykke tid, men her kommer en opdatering på hvad der er sket siden sidst, samt et par henvisninger til interessant læsning fra nettet.

Kurset i Institutions, information and knowledge sluttede den 28. august. Herefter havde vi 14 dage til at skrive et paper, der skulle indsendes 15. september. Emnet skulle være relateret til kursuslitteraturen, men måtte i øvrigt handle om vores eget projekt. Jeg brugte multitasking agent litteratur til at analyse kontaktpersonordningen – den vender jeg tilbage til i et kommende indlæg.  Det er en behagelig eksamensform, fordi man får lavet eksamensopgaven samtidigt med, at man kan dykke ned i et teoretisk hjørne af projektet – 2 fluer med et smæk.

I ugen efter har især et projekt fyldt meget. KREVI har udviklet nøgletallet den økonomiske basisbalance, der er et mål for kommunernes basisøkonomi. Til at begynde med fandtes tallet alene i tabeller i en rapport. Jeg har været involveret i arbejdet med at lave en database, der kunne bruges til hurtigt at finde tal for enkelte kommuner. Første version krævede download og installation af et program på brugerens computer. I den nye version som gik i luften i fredags er det muligt at slå op i databasen direkte fra KREVIs hjemmeside. I den forbindelse har der været en del koordination med leverandørerne af databasemodulet til hjemmesiden, og det har fyldt noget i sidste uge. Sidste uge bød også på besøg af KREVI’s nye direktør, Torben Buse som tiltræder 1. oktober. Samme dag fik KREVI besøg af Indenrigs- og socialminister Karen Elleman med følge.

I efteråret skal jeg 2 gange undervise et hold masterstuderende der tager en master i kvalitet og ledelse i social- og sundhedssektoren i faget med den mundrette titel Moderne økonomi-, kontrakt- og incitamentsstyring. Holdet havde første time med Mickael Bech  i fredags, og her fik jeg lejligheden til at møde de studerende og præsentere mig selv og mit projekt. Uddannelsen er rettet mod ”ledere, mellem-ledere og før-ledere  i social- og sundhedssektoren” og deltagerne kan eksempelvis være over- og afdelingssygeplejersker eller fag- og kvalitetschefer. Der var en fin stemning på holdet, og jeg tror det kan blive nogle gode timer med interessante inputs og diskussioner, fordi de masterstuderende jo netop har en praksiserfaring som kan spille sammen med de teoretiske analysemodeller, de bliver præsenteret for under uddannelsen.

Sidst men ikke mindst kan jeg nævne, at jeg dette efterår følger faget Sundhedsøkonomi på SDU – vel ikke helt upassende at lære mere om sundhedsøkonomi når jeg nu har kontor på sektion for sundhedsøkonomi ved Institut for sundhedstjenesteforskning. Faget kører hver mandag og i visse uger også om torsdagen med betydelige læsemængder til hver gang – men det er jo også det jeg er her for . I sidste uge var emnet sundhedsforsikringer, som man jo må sige er et ret aktuelt og  omtalt emne i disse tider.

Endelig et par henvisninger til interessant læsning jeg har støvet op siden sidst. Jeg har tidligere omtalt bogen ”Når måling giver mening – resultatbaseret styring og dansk velfærdspolitik i forvandling” udgivet af nogle Rambøll folk. Mens jeg var på kursus i København deltog jeg i et FOKUS gåhjemmøde, hvor bogens emne blev diskuteret af Nicolaj Ejler som er medredaktør på bogen, Peter Gorm Hansen som er administrerende direktør i KL samt Claes Nilas der er departementschef i Integrationsministeriet. I forbindelse med mødet kom der et nyt nummer af FOKUS debat, med titlen ”Effekt af styring? Hvorfor er vi ikke kommet længere med resultatbaseret styring?”. Hvis man er interesseret i bogen og emnet er der mere at komme efter her, hvor man blandt andet kan læse en anmeldelse af Rambøll bogen af Peter Gorm Hansen og Torben Buse.

Som en sidste ting vil jeg pege på en artikel med titlen Death by Information Overload. Den handler om de store mængder af information, der hver dag vælter ind over os i form af nyhedsmails, rss-feeds og rapporter og artikler der måske kunne være relevante at læse – og hvad denne strøm af information gør ved vores evne til at fokusere. En lille smagsprøve:

Another set of problems involves the constant interruptions we face, whatever the value of the content. When you respond to an e-mail alert that pops up on your screen or to the vibration of your Black-Berry when you’re “poked” by a Facebook friend,you do more than spend time reading the message.You also have to recover from the interruption and refocus your attention. A study by Microsoft researchers tracking the e-mail habits of coworkers found that once their work had been interrupted by an e-mail notification, people took, on average, 24 minutes to return to the suspended task.

Artiklen indeholder mange flere af den slags uhyggelige statistikker om hvad der gør ved os at være online altid – om ikke andet fik læsning i hvert fald undertegnede til at genoverveje sine e-mail vaner. Og så håber jeg i øvrigt ikke jeg har ødelagt nogens koncentration ved at tilføje dette indlæg til informationshavet

Det er efterhånden blevet kutyme at evaluere nøglepersoner i samfundet efter deres første 100 dage på posten. I år har man fx både kunnet læse analyser af Lars Løkkes og Obamas første 100 dage i stolen. Uden sammenligning i øvrigt vil også jeg bruge denne milepæl til at se lidt tilbage på min første tid  som ph.d.-studerende.

Mit nye job giver en stor frihed. Når jeg står op om morgenen er der som regel ingen der fortæller mig hvad jeg skal lave (det skulle da lige være Tine – men det ligger uden for projektet ) – jeg kan tage fat på præcis den del af projektet jeg synes er spændende og gå ad de omveje der ser lovende ud. Men friheden har selvfølgelig en pris. Det er mit ansvar alene at drive projektet frem – og hvis resultatet ikke bliver som ønsket om 3 år er der kun en at skyde skylden på.

Særligt her i begyndelsen har det nogen gange været en udfordring at der ingen formelle krav er til deadlines og resultater (altså inden afhandlingen skal ligge på bordet om 3 år). En stor del af arbejdet de første 100 dage har derfor bestået af grov- såvel som finplanlægning af det samlede projekt og af de enkelte delprojekter. Desuden har der været en god del litteratursøgning og læsning for at komme godt ind i nøglelittearturen på området.

Når man som jeg har været vant til at arbejde med forholdsvis kortsigtede projekter, kræver det lidt omstilling at vende sig til de mere langsigtede horisonter arbejdet med ph.d.’en indebærer, og jeg har nogle gange savnet at se konkrete resultater på bordet. Godt rådet af Joan Bolkers Writing your dissertation in fifteen minutes a day har jeg dog løbende produceret tekststykker om det jeg har lavet. Bolker anbefaler at man skriver dagligt i mindst et kvarter, men også med tiden længere. Hvis man ikke har noget at skrive skal man skrive om det. Ifølge Bolker skal skrivning ses som et redskab – ikke bare til produktion af “færdig tekst”, men også til at klare tankerne med og få styr på hvad man egentlig ved og mener. Jeg kan kun anbefale denne arbejdsform, da jeg selv har oplevet hvordan teknikken kan afdække huller i den viden man ellers troede var helt på plads.

De første 100 dage har været sjove og udfordrende – og jeg glæder mig til de næste 996!

Hvis en læser eller to selv skulle have fået lyst til at regne lidt på mærkedage kan jeg varmt anbefale den altudregnende Wolfram Alpha. Alt der kan regnes ud kan klares af WA – den er sjov at lege med og gør det nemt at udregne 100 dage fra i dag, eller sammenligne arbejdspladser for eksempel.

Onsdag d. 20. maj kunne man i P1 Morgen høre Undervisningsminister Bertel Haarder debattere med SF’s Nanna Westerby. Emnet var, at de danske universiteter i 2008 har brugt en halv milliard på markedsføringsaktiviteter. Det mener SF er for meget, og partiet ønsker derfor et loft for hvor mange penge universiteterne må bruge på reklamer. Argumentet er selvfølgelig, at pengene kunne have været brugt bedre på undervisning af studerende end på smarte tryksager på glittet papir. Det var de to debattører sådan set enige om. Uenigheden gik på hvordan der kunne skabes nogle “etiske spilleregler” så man var sikre på at universiteterne ikke pumper penge i markedsføring i stedet for bedre uddannelser.

Jeg skal ikke gøre mig klog på i hvilket omfang en halv milliard til markedsføring er rimeligt, og om,eller hvordan, etiske spilleregler bedst implementeres. Men hvis  man er interesseret i incitamentsystemer er der noget at komme efter her. Universiteterne finansieres efter et aktivitetsbaseret takstsystem, på dette område kaldet taxameterstyring. Aktivitet måles som antal godkendte/beståede semestre/eksamener, kaldet studenterårsværk/STÅ. Er der ingen studerende, er der altså ingen penge. Det har tidligere været diskuteret at dette kunne føre til kvalitetsforringelser af uddannelserne, idet systemet jo giver incitament til at lade studerende bestå eksamener da der, groft sagt, ellers ikke bliver betalt for deres uddannelse. En anden effekt må dog også være, at der opstår konkurrence om studerende.

I Undervisningsministeriets egen publikation om taxametersystemet, kan man læse om hvilke effekter taxameterstyring forventes at medføre. Her hedder det bl.a.,  at et taxametersystem, hvor brugerne har frit valg, fører til et “quasi-marked” hvor udbyderne af uddannelser konkurrerer om at tiltrække og fastholde “kunder”. Da brugerne ikke selv betaler, konkurreres ikke på prisen men på andre parametre som kvalitet og beliggenhed, hedder det.

Og det er jo alt sammen meget godt, men det kan undre hvordan man forestiller sig, at universiteterne skal kunne konkurrere uden også at bruge penge på markedsføring. Hvis man mener man kan tilbyde Danmarks bedste samfundsvidenskabelige uddannelser, er det vel også forventeligt, at man bruger penge på en kampagne der kan oplyse verden om det. Hvordan skulle potentielle studerende ellers finde ud af det? Konklusionen må altså blive, at politikerne selv har skabt det system, som de nu kritiserer effekterne af.

Udover det sædvanlige læse/skrive/læse arbejde byder denne uge på besøg i SDUs Alsion i Sønderborg hvor det Samfundsvidenskabelige Fakultet indbyder til fakultetsdag om internationalisering.